Ubetinget frakendelse af kørekort
Generhvervelse af kørekort ubetinget frakendelse
Ubetinget frakendelse af kørekort betyder, at dit kørekort bliver inddraget, sådan at du ikke længere har det i lommen, og ikke må køre bil så længe frakendelsen varer. En ubetinget frakendelse af kørekort kan vare i alt fra et minimum på 6 måneder til et maksimum på 10 år.
Når denne periode er udstået, har du mulighed for at generhverve kørekortet ved at bestå en kontrollerende teori- og køreprøve. Hos Drive Trafikskole hjælper vi dig med at blive klædt på til disse prøver og sikrer, at du kan komme hurtigt og sikkert tilbage i trafikken.
Så kontakt os i dag, hvis du vil høre mere. Vi hjælper med alle de tre forskellige former for generhvervelse af kørekort – ubetinget frakendelse, betinget frakendelse og kørselsforbud.
Vi anbefaler at du møder op på køreskolen, hvor vi sammen udfylder papirerne og får en snak, så vi kan planlægge forløbet for dig. Vi hjælper dig blandt andet med:
Hvis du forbereder dig grundigt, opnår du det bedste resultat. Undervurder desuden ikke teoriprøven. Cirka 30% dumper teoriprøven på landsplan, og en dumpet prøve er et dumt spild af både tid og penge. Hos os kan du købe en kode med adgang til hjemmetræning, så du kan træne en masse prøver og læse på teorien.
Skal vi hjælpe dig med at komme tilbage bag rattet? Ring på 24 25 35 48, send en mail til fkskole@gmail.com eller udfyld vores kontaktformular. Så vender vi tilbage hurtigst muligt til en snak om din situation og dine muligheder.
Hvad betyder en ubetinget frakendelse af kørekort?
En ubetinget frakendelse af kørekort betyder, at dit kørekort bliver inddraget, og at du mister førerretten til din bil i en fastsat periode.
Du kan få en ubetinget frakendelse ved eksempelvis sprit- eller narkokørsel, meget høje hastighedsoverskridelser, 2 betingede frakendelser inden for 3 års prøvetid, sikkerhedsafstand under 0,2 sekunder og farligt gods der er spændt meget dårligt fast.
Hvis en lastbilchauffør har fusket med hastighedsbegrænseren så lastbilen kan køre over de 90 km/t, fører det ligeledes til ubetinget frakendelse af kørekort – også selvom chaufføren ikke er klar over det.
Hvor længe varer en ubetinget frakendelse?
En ubetinget frakendelse kan vare alt mellem 6 måneder og op til 10 år. Når perioden er udløbet, kan du få lov at generhverve kørekortet og køre bil igen, men først skal du bestå både en kontrollerende teori- og køreprøve.
Jeg skal på et ANT-kursus, hvad er det?
Hvis du har fået frakendt førerretten betinget eller ubetinget for spiritus- eller narkokørsel, skal du gennemføre et ANT-kursus, før du kan generhverve førerretten. ANT-kursus er kort for Alkohol, Narko- og Trafikkursus og dækker over 4 lektioner af 3 timers varighed – dvs. 12 timer i alt.
På kurset undervises der i blandt andet fakta om alkohol og narko, forebyggelse af sprit- og narkokørsel med mere. Kurset koster 3.200 kr., som du selv skal betale, og afholdes jævnligt i hele landet. Du kan finde info om tilmelding, tid og sted hos Regionerne.
Hvad sker der hvis jeg dumper køreprøverne?
Dumper du en prøve, så spilder du kort sagt tiden, og du skal bl.a. betale et prøvegebyr. Du kan ikke få kortet tilbage før du har bestået begge prøver.
Kan jeg blive nægtet et nyt kørekort?
Ja. Hvis du er frakendt grundet misbrugsproblemer, vil du normalt skulle i et behandlingsforløb, hvor en læge er i kontakt med Politiets Administrationscenter.