Hold-an Vej 20C
2750 Ballerup
CVR: 27192459
Er dit første kørekort til bil eller mc, under 3 år gammelt, så er det stadig “På prøve”. Hvis dit kørekort bliver inddraget så får du altså et “Kørsels-forbud”. Man ”holder førstegangserhververe i kortere snor”, eftersom at de fleste ulykker forårsages af unge mellem 18-24 år.
Det betyder du skal gennemføre 50% af det lovpligtige stof der er til et kørekort, men dog ikke med en kravlegård og glatbane. Kun teori- og køreundervisning, 8 teorilektioner og 8 praktiklektioner. Der skal ligesom første gang køres efter en lektionsplan med skift mellem teori- og køretimer.
Ideen er selvfølgeligt, at hjælpe elever der fx har lavet et trafikuheld, så de får mere rutine, eller dem der har kørt for stærkt, at lære reglerne ordenligt, så man ikke gentager kørselsfejlene.
Bemærk at man inden for de første 3 år allerede får et kørselsforbud ved klip nr. 2
Først efter de 3 år får man betinget frakendelse efter 3. klip.
Hvis du har fået et kørselsforbud efter spritkørsel skal du ikke gennemføre teori- og køreundervisning men et ANT-kursus.
Først når betingelserne er opfyldt kan man endeligt godkendes til at gennemføre en kontrollerende køreprøve, der består af en teori- og så praktisk prøve.
Så skal du op igen og får først kørekortet tilbage når BEGGE prøver er bestået. I mellemtiden har du IKKE ret til at køre…. !
Da der altid er ventetid på prøver er det selvfølgeligt ekstra surt, når det er teoriprøve ikke bestås, for så er der både en ventetid på en ny teoriprøve og ventetid på en praktisk prøve før kørekortet er i hus. Grundig forberedelse er altså meget vigtigt, både i tid og penge da prøvegebyret er dyrere end ved første gang man tog kørekortet. Pt. 2.4.2023 kr. 890.-
Bemærk hvis du har mere end en kategori, f.eks. bil, mc, lastbil vil man kræve dig op i samtlige kategorier hvis du dumper 2 gange til teori eller 2 gange til den praktiske prøve.
Du skal selv søge hos Borgerservice om at gå op. (Pasbillede er ikke nødvendigt medmindre du dumper).
Vi anbefaler at du møder på køreskolen og udfylder papirer samt får en snak om forløbet.
Når vi har søgt hos Borgerservice, skal sagen behandles hos Politiets Administrationscenter før du må gå i gang.
Det er fordi, at elever med mellemrum har flere sager liggende i forskellige politikredse, og så skal politiet lige samle oplysninger sammen, om man kan få kørekortet tilbage, eller straffen måske skal skærpes.
Når vi så har gennemført de lovpligtige timer i teori- og kørsel skal lektionsplanen godkendes hos Borgerservice og politiet skal give deres endelige tilladelse til at prøverne kan gennemføres. Igen fordi der med mellemrum er elever der ”blæser på alle regler” og derfor har flere sager ventende i systemet.
Vi kan booke teoriprøven, og når den er bestået, derefter den praktiske prøve. Man kan ikke booke begge med det samme !
I dag er køreprøvebooking systemet åbent, så elever selv kan se hvad der er af prøver når de er oprettet af Borgerservice.
Der er frit valg af prøvested så du kan ”skyde genvej” ved at flytte dig rundt i landet, hvor ventetiden er kortest.